Om Lybecker & Co.
Vi skaber værdi og udvikling for virksomheder og organisationer – ledelse og bestyrelser – ved at bibringe erfaring og ekspertviden til de processer og den udvikling, vi faciliterer.
Enhver opgave er unik og starter med forståelse af den enkelte virksomheds eller leders situation samt ønske om output – inden processen planlægges og skræddersys.
Navnet Lybecker og Co. er ikke valgt tilfældigt. I accept af og respekt for, at ”ingen kan alt – men sammen kan vi rigtig meget”, ligger der flere facetter gemt bag ”…& Co.” i navnet.

Sådan løser vi opgaven
Enhver opgave løses i et samspil med kunden. Uanset om det er en hel organisation, en ledergruppe/direktion, en bestyrelse eller en individuel leder.
….& Co
I situationer hvor der er behov for en helt speciel viden/ekspertise, som ikke eksisterer hos Lybecker & Co., findes denne i samarbejde med en ekstern part, så kunden altid sikres den bedst mulige løsning. Derfor vil der være meget få opgaver, som Lybecker og Co. ikke kan løse.
Netværk
Lybecker & Co. har et stort netværk spredt over flere sektorer indenfor det offentlige såvel som det privat område.
Det giver mulighed for viden, innovation, og værdiskabelse på tværs af sektorer – til gavn for det endelig resultat for kunden – uanset opgaveart.
Vi kommer til jer – eller I kommer til Malaga…
Lybecker & Co. arbejder geografisk i hele Danmark, og flytter sig efter kunden. Lybecker & Co. har relation til Malaga-provinsen (Spanien). Så er ønskescenariet en proces afviklet som internat f.eks. på et intimt og mindre hotel i Mijas-bjergene med udsigt over middelhavet (20 min. fra lufthavnen), arrangerer vi også meget gerne dette.
Om Anne Gammelby Lybecker
Lybecker & Co. er etableret som en naturlig forlængelse af mine mange års erfaring fra topledelse indenfor uddannelsessektoren samt i kommunal regi – samt tidligere erfaring med salg/markedsføring i rejsebranchen.
I dag er det er min største ambition (og motivation), at min erfaring vil kunne skabe værdi for Lybecker & Co.´s kunder.
Med i rygsækken har jeg blandt andet:
Fra underviser til topchef
Hele rejsen fra underviser, til leder, chef, vicedirektør og senest administrerende direktør for en af Danmarks store uddannelsesinstitutioner
En karriere i kommunal ledelse
En chefpost i kommunal regi på børne- og ungeområdet
Bliv klogere på mig på LinkedIn
Se i øvrigt mit CV på LinkedIn-profil Anne Gammelby Lybecker
Det betyder bla., at jeg har omfattende og dyb erfaring med og kendskab til alle facetter af organisations- og lederudvikling, drift og økonomi, og samarbejde med MED-systemet, bestyrelser samt politikere og forvaltning.
Jeg har været med – både når det har været sjovt, der har været succes og vækst, men også når krisen har kradset, og der skulle tages svære beslutninger.
I dag er det mit største ”kick”, når min erfaring kan bidrage til, at andre lykkes – fordi de vælger at invitere Lybecker & Co. ind som en del af løsningen.
Tanker om ledelse
Ledelse kan forklares enkelt, men er piv-svært i praksis. Helt forenklet handler ledelse om at kunne kommunikere tydelig retning og agere nødvendige handlinger, for at nå i mål med strategien. Men vejen til målet har oftest både bump, afkørsler der bør overvejes, og af og til må der bygges bro. Oven i købet kan omverdenen finde på at udvikle sig i uventet retning! Og det bliver næppe mindre i fremtiden…
Ordentlighed er i min optik en afgørende parameter for at lykkes med ledelse. Begrebet kræver en dialog og stillingtagen (oversættelse, om man vil) som del af drøftelse af værdier i den enkelte virksomhed. På samme måde som man som leder må forstå, hvad det betyder for egen ageren i lederrollen. Det kunne jeg tale længe om…

Vision
Lybecker & Co. ønsker at være et relevant valg, for virksomheder – offentlige som private – der har behov for konsulenthjælp i forbindelse med organisations- og lederudvikling, rekruttering og seach (ledere) samt outplacement.
